Monday, July 03, 2006

Dansk - O hvilken herlig weekend.....

Nå, det er mandag formiddag, og jeg sidder her på min pind og prøver at holde mine øjne åbne....zzzzzz.....


Hvorfor er du træt, Pia? hører jeg jer spørge, og det er virkelig et godt spørgsmål, for vi har ikke lavet en disse hele weekenden, Yvonne og jeg! Vi havde nemlig tøseweekend hos hende, hehe.
Det vil sige, ja, vi har da lavet lidt. Vi var på indkøbstur i et par butikscentre (Pias slutresultat: 2 par sko, grønne. 2 par øreringe, en virkelig lækker morgenkåbe, noget kosmetik og en hat). Derudover har vi bare daset og læst bøger på et par liggestole i haven - det var virkelig godt vejr hele weekenden, forunderligt nok, og jeg er noget så hummerrød på begge skinneben og overarme samt udskæring, og har smurt mig med aloe vera gele siden lørdag aften for at mildne effekten. Av, det gør ondt! :) Så kan man vel lære at smøre solcreme på, måske. Yvonne spurgte mig endda om jeg ikke ville have noget, men nejnej, det gik jo nok uden. Ha! Gu gjorde det ej! Mit ansigt er faktisk rigtig pænt i farven, men det er nok også fordi min dagcreme har solfaktor 15.


Nå, men udover det så forkælede vi os selv, med hår-, fod-, ansigts- og håndmasker og skrubbecremer af forskellig slags lørdag aften, akkompagneret af en Bruce Springsteen koncert. *Suk* Vi kan godt lide Bruce.


Søndag aften så vi et par film - 'The Village' som jeg syntes var fænomenal, og en fantastisk hollandsk film 'The Discovery Of Heaven', baseret på en hollandsk roman. Den handler om at Gud er blevet træt af mennesker og vil have stentavlerne med De Ti Bud bragt tilbage til himlen, og det skal de bruge en menneskelig agent til. Meget interessant og godt lavet film, så derfor tror jeg også bogen må være god. Heldigvis er den oversat til engelsk, og til at få online, så den dumper ind ad min brevsprække en af de nærmeste dage, hehe.


Og i dag er jeg bare søvnig! Jeg tror simpelthen at solbranden har taget min energi! Men altså, jeg er nødt til at holde mig lidt vågen - jeg skal jo hente solbriller i dag (jubiiiii)!!


Nå, men nu er det frokost-tid, så jeg daffer! :)

Friday, June 09, 2006

Dansk - Endelig indboforsikring og godt vejr

4 år uden indboforsikring - så langt så godt! Men nu skulle det altså være. Selvom jeg nu har betonpotten til skræk og advarsel for cykeltyve, kan den jo ikke ligefrem gøre noget hvis der er indbrud osv.

Jeg kiggede lidt på nettet og fik lavet et par tilbud online, og det så da meget rimeligt ud med priser og dækning osv. Men men..... intet i Irland er så simpelt som det lader til at være.

Problemet er at visse selskaber ikke vil give én indbo-forsikring, hvis man bare deler hus med nogen, og man hverken ejer huset eller er eneste lejer. Jeg kunne dog godt få lov til at købe forsikringen online - det er jo let nok, og de gav 40 euro i rabat hvis man gjorde det - men hvis jeg skulle lave en anmeldelse, ville jeg ej få noget ud af det, da jeg ville have købt forsikringen på et falsk grundlag. Nå, okay, godt så.

Den meget søde kvinde jeg snakkede med henviste mig så til en hjemmeside, hvor folk som jeg faktisk godt kunne købe indboforsikring online. Juhuuu! Jeg ringede for en sikkerheds skyld for nu at være helt sikker på at forsikringen ville dække under mine vilkår, men det gør den! Yay!

Nåja, og så har vi sommer i Irland i denne uge - herlige solrige og VARME dage. Det er jo til at falde i svime over, så fantastisk er det. Og det bliver nydt i fulde drag - man ved jo aldrig hvor længe det holder :)

Wednesday, May 31, 2006

Dansk - Tøj man IKKE skal cykle i

Jeg tog min lange brune lige-op-og-ned nederdel på idag, og gad ikke skifte til regnbukser for at cykle på arbejde, som jeg plejer at gøre når jeg vil have nederdel på.


Det gik også udmærket, men da jeg skulle stå af cyklen, lød det ritsj-ratsj, og gå-slidsen bagpå er nu en del centimeter længere end det var meningen. Heldigvis slap jeg for at hæfte sømmen sammen igen med hæfteklammer, for den har stadig en anstændig længde. *pyha*

English - What Not To Wear.....On The Bike

I have a long brown, somewhat narrow skirt, with a walking slit up the back. This morning I decided to try cycling to work wearing it. Everything went okay, until I had to get off the bike. A very familiar ripping sound could be heard, as I swung my leg over the saddle, and the walking slit is now a good bit longer than originally intended by its maker.


Fortunately, decency is still observed, which means I did not have to take a stapler to it, when I got into the office.